Jeg er billedkunstner, er født på Amager og bor i Roskilde.
Jeg har stort set ikke beskæftiget mig med billedkunst før 2008, hvor jeg tilfældigt kom med på et Malerkursus på Folegandros (græsk ø). Her blev jeg kastet ud i malerkunstens glæder og lærte at bruge mine sanser på en ny måde – fx ved at se og iagttage.
Siden da har jeg igennem årene deltaget i mange kurser og udviklet min egen teknik.
Naturen og landskaber er min grundlæggende inspirationskilde, hvor form, komposition, struktur og farver, der ændrer sig med lyset, er med til at forme det visuelle udtryk.
Jeg er vild med den uendelige farveskala og de store muligheder, den præsenterer. Som regel maler jeg efter motiver, jeg selv har oplevet og bruger printede fotos som oplæg. Som noget nyt maler jeg nu også motiver fra det gamle København og indimellem portrætter. Jeg har deltaget i uge- og weekendkurser blandt andet på Færøerne, Kreta, i New York, Højer, København, Roskilde og Lejre.